| |
|
|
Årsrapport 2009 |
Ledelsesberetning
Nexø Havn A/S der driver Bornholms største fiskerihavn blev stiftet den, 25. juni 2004, med virkning fra 1. januar 2004, ved en virksomhedsomdannelse af den tidligere drevne kommunale selvstyrehavn - Nexø Havn.
Havnens øverste ledelse er bestyrelsen der består af 5 medlemmer.
Havnebestyrelsen er ansvarlig for, at havnen drives efter bestemmelserne i aktieselskabsloven og Lov om Havne.
Havnens hovedaktivitet er at stille infrastruktur og arealer til rådighed for erhvervet på Bornholm.
Generelt:
Havnens resultat for år 2008 blev et underskud på kr. 0,02 mio. mod et forventet resultat på kr. 0,67 mio. ved budgettets vedtagelse. Selskabet har i året haft svigtende fiskeri indtægter samt udgifter i forbindelsen med strukturelle ændringer i organisationen.
Selskabets resultat og økonomiske udvikling anses som værende ikke tilfredsstillende .
|

|
 |
Omsætning
Havnens samlede omsætning blev på kr. 7,3 mio. mod kr. 7,8 i 2007. Den negative udvikling i havnens omsætning skyldes bla. et fald i vareafgifterne (Fiskeriafgifter) på 19,2 %.
Nexø Havn er fortsat i høj grad afhængig af udviklingen i fiskeriet. Fiskeriafgifter blev således i år 2008 på kr. 2,2 mio. mod kr. 2,6 mio. i 2007 og udgør dermed godt 30 % af den samlede omsætning.
Udlejning af arealer og bygninger, der også er en vigtig indtægtskilde for havnen, blev i år 2008 på kr. 2,9 mio. mod kr. 3,0 mio. i år 2007 og udgør dermed ca. 40 % af den samlede omsætning.
Omsætningen fra salg af serviceydelser, såsom beddingsleje og salg af el- og vand m.m. blev i 2008 kr. 1,7 mio. og udgør dermed ca. 23 % af omsætningen.
| |
Omkostninger:
Primære driftsudgifter:
Havnens primære driftsudgifter udgjorde i år 2008 kr. 6,4 mio., hvilket er kr. 0,2 mio. mere end forventet. Merforbruget kan henføres til omkostninger relateret til den uro selskabet oplevede i året.
Gager, Løn og pensioner:
Havnens udgifter til gager og lønninger m.m. til bestyrelsen og ansatte har i alt beløbet sig til kr. 2,9 mio. Havnen har i alt beskæftiget 8 personer omregnet til heltidsansatte.
Afskrivninger og finansielle poster:
Afskrivninger og renter blev på kr. 1,0 mio., mod forventet kr. 1,1 mio. Afvigelsen skyldes større renteindtægter end forventet.
|
Hent hele årsrapporten for 2008 her. |
 |
|
|
| |
|
|
|