både og autocampere
Lystbåde
Gæstesejlere må benytte hele havnen.
Antal gæstepladser: ca. 100
Ankring forbudt i indsejlingen og fyrlinien. Havnen anløbes dag og nat under hensyntagen til vind, strøm og sigtbarhed.
Nexø Havn er en åben havn, og kan inden anløb altid kontaktes via telefon eller email. Havnen er ikke udstyret med VHF-radio.
Kompasmisvisning forekommer, og hård strøm i forbindelse med dårligt sigte kan være farlig. I modsætning til andre havne på Bornholms SE-kyst kan Nexø besejles ved næsten alle vindretninger – kun N/NE-lig blæst kan give vanskeligheder.
Svaneke Fyr og Dueodde Fyr vejleder ved anduvningen. Havnens fyrlinie viser ind i 232ø. Om dagen styres efter mærket: Venstre kant af Nexø Kirke overet med højre kant af E-lige molehoved.
Pålandsstorm sætter forudgående strøm i havneindløbet indtil 1,5 knob ud for Trafikhavnen. Fartbegrænsning 5,0 knob.
Autocampere
På Sdr. Flak og Øster Flak – havneareal ud mod Østersøen – har Nexø Havn plads til adskillige autocampere.
Der kan tilkøbes kort ved ankomst til brug for strøm via Tallykey-stander, adgang til bad/toilet samt vaskefacilliteter.
Vand er til fri afbenyttelse og tømningsordning findes på Øster Flak 2-6, markeret via skilt.
Pris pr. døgn 195,00 DKK
Beløbet kan betales i Check Point Marine, på Nexø Havnekontor eller via nedenstående QR-kode
Find os også fysisk på Sdr. Hammer 6 + 10
Lystbåde takster
Havnegebyr betales ved anløb i havnen til:
Check Point Marine Sdr. Hammer 6, 3730 Nexø tlf. 56492897
Herunder er taksterne for anløb af Nexø Havn A/S for gæstesejlere oplistet. Fastliggere henvisen til havnens “Forretningsbetingelser”, hvor taksten for en fast plads fremgår. Havnens “Forretningsbetingelser” kan hentes under menupunktet “Takster – Forretningsbetingelser”
Afgift for fremmede lystbåde
Af fartøjer, som benyttes til lystsejlads betales for hvert påbegyndt døgn for henliggen i havnen følgende afgift, inkl. moms:
For fartøjer indtil 10 m’s længde: 200,00 DKK
Fartøjer 10 – 13 m´s længde: 240,00 DKK
Fartøjer 13 – 16 m´s længde: 280,00 DKK
Fartøjer 16 – 20 m´s længde: 350,00 DKK
Fartøjer 20 – 30 m´s længde: 515,00 DKK
Fartøjer over 30 m´s længde: 705,00 DKK
For katamaraner og trimaraner beregnes et tillæg til forannævnte takster på 50 %.
Hvis afgiften efter 3 timers henliggen ikke er betalt, trods mulighed herfor, opkræves der et ekstra gebyr på 100%
For yderligere oplysninger om gældende regler for anløb af havnen, henvises til havnens gældende forretningsbetingelser.
Forretningsbetingelserne kan downloades under menupunktet “Takster”.
Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem det her nævnte og forretningsbetingelserne er det altid forretningsbetingelserne der er gældende.